.
 
 
 
   

TILBAGE

     

12. kapitel - Las Palmas, Gran Canaria

     
Vi ligger nu i Las Palmas, hvor vi sliber træværk og skal lakere - en rigtig arbejdstid hvor drengene oplever at det at sejle på en rigtig skude er en evig kamp mod nedbrud, med syre i fingre, håndled og arme og et næsten endeløst arbejde man troede kunne klares på en eftermiddag; men nej…skippers kritiske øjne kasserer det, der ikke er godt nok og viser selv hvordan tingene skal laves, så bare i gang.

 

  Den 1. december vågner vi alle op til nissebal; julemanden har været på besøg og har efterladt julekalendere - med chokolade i - til hele besætningen; der er julepyntet og bl.a. er der sat froststjerner op i vinduerne så vi rigtig kan fornemme hvordan vejret er derhjemme mens vi sidder her i shorts og bare tæer.

Skipperkonen skal hjem og se om der er kommet julegaver, fra julemanden, hjem til Storegade og imens prøver resten af besætningen at holde modet oppe, spille spil, slibe videre, få lavet lidt julepynt og så i øvrigt glæde os til hun kommer igen.
 
Og nu er Lone så kommet tilbage med breve, reservedele, julegodter og hvad hun ellers har med i de 70 kg. hun havde med - godt gået.

Vi siger også farvel til Niels Bo og afventer nu Fie og Rasmus, der skal med os det næste halve år, sådan cirka.

Her i Las Palmas har drengene fået lavet julepostkort - jo jo ægte hjemmelavede postkort med hjerter, stjerner og hvad der ellers skal til - kreativiteten har kørt på højtryk og alt er blevet som det nu engang skal være.
De sidste dage i Las Palmas bruger vi på at komme lidt rundt, se turiststederne med alle deres flotte hoteller, souvenirbutikker og hvad der ellers er af faldgruber…efter sådan en dag er det dejligt at komme tilbage til skibet igen.

Næste gang vi skriver ligger vi i Santa Cruz på Tenerife, hvor vi skal holde jul og nytår, og hvor Skipper og Lone's unger kommer ned i uge 2 for at fejre de 100 år som Skipper og Lone bliver tilsammen præcis kl. 00.00 natten mellem den 09. og 10. januar…sikke' en fest vi ska' ha' og…mon snart de gamle går hjem?

Så vi slutter for denne gang med at ønske alle en rigtig glædelig jul og et forrygende dejligt, helsebringende og lykkeligt nytår.
 

 

 

     

TILBAGE