.
 
 
 
   

TILBAGE

     

13. kapitel - Jul i Santa Cruz

     
Vi havde en dejlig sejlads fra Las Palmas.. De 60 sømil gad vi ikke krydse da vinden var lige ret imod, så vi valgte at tage turen for motor - roligt og afslappende.
Lige en ting som vi synes skal fortælles; i Las Palmas lå vi ved siden af en italiener, Paolo, i hans fine Hanse båd. Paolo havde et par småproblemer med båden, så vi tog en tur ud på havet for at hjælpe ham og inviterede ham derefter på aftensmad…og takken herfor fik vi så et par dage efter. Vi stod jo og sleb træværk på broen; noget som alle jo gør med jævne mellemrum, men den kære Pablo synes vi støvede lidt for meget, så vi blev venligst bedt om enten at flytte til en anden bro, eller stoppe med sliberiet!! Nå, men drengene var også blevet lidt trætte i arme og fingre, så vi pakkede sammen og tog et par dage med skoleundervisning i stedet for, og vupti, pludselig var "Dario" Paolo ikke den mest vellidte person i havnen, politiet kom for at tjekke hans papirer igen og igen, det arbejde han skulle have lavet blev udskudt og pladsen han lå på var den forkerte, så det hele endte med at han tog af sted; om han så ligger i Las Palmas når vi kommer tilbage ved vi ikke; men man klager ikke helt ustraffet over "the big family boat" som vi hurtig blev døbt i havnen!
Men pyt med ham, vi skal såmænd nok få slebet, lakeret og malet her i Santa Cruz.

 

  Dagene op til jul blev bl.a. brugt på at få de sidste julegaver købt ind og den 23. december lavede vi julekonfekt og det sidste pynt til juletræet og man kan vist roligt sige at drengenes kreativitet ingen grænser har…der blev klippet hjerter, lavet guirlander af papir og produceret de mest fantastiske kreationer af marcipan med nødder, chokolade og harlekin-knapper; og så, endelig skulle træet pyntes…i toppen kom Sebastians flotte kombination af et spir og en stjerne, og skipperkonen har jo gemt flere stykker hjemmelavet julepynt fra sidste år, så træet repræsenterede Lone, Tilde, Sebastian, Christian, Morten, Chris, Thomas og Nicolai - puha om et par år er der ikke plads til træet nede i salonen; men traditionen holder vi fast på. Oven i det hele har vi julemanden i toppen af den agterste mast og vores lyskæder spreder hygge i cockpittet - jo jo julestemningen kom langsomt og stille snigende, trods 25 grader, shorts og bare tæer.
 
Endelig oprandt så juleaftensdag, de sidste gaver blev hasteindkøbt, flæskestegen kom i ovnen, senere anden, radioen spillede cd med julesange, kartoflerne blev brunet, sovsen smagt til, ris á lá manden var færdig, rødkålen klar og pludselig sad vi alle om bordet og smovsede i julemaden med rødvin, cola og - ja det var næsten som at være derhjemme.

Thomas fik mandelgaven og så…nej nej nej, først skulle hver enkelt vælge en julesang der blev sunget højt, klart og flot med de næb, der nu engang er ombord - vi dansede på kajen, hvor der er mere plads end i salonen og nu skulle gaverne så åbnes. Nicolai læste, iklædt fuldt julemands kostume…., alle gaverne op, der blev sagt ih og åh og næhhh, der blev ringet hjem og langsomt indtraf julestilheden sig. Mågerne blev sendt hjemad med masser af tanker til familie og venner, og vi kravlede stille og rolig til køjs.

1. juledag; sovedag - ja skipper sov helt til kl. 11.00 - og så ellers julefrokost med 4 slags sild, leverpostej, sylte, rullepølse og spegepølse fra Vollstedt, en øl ja måske endda 2 blev også serveret, der blev holdt rygepauser og spillet et par spil uha hvor var det også en hyggelig dag.

Anden juledag var vi ude for at bytte julegaver, Chris har været oppe med sit kamera, frokosten blev indtaget på Burger King og til aftensmad fik vi de sidste rester fra vores julefrokost.
 

 

 

For resten så har Sydkorset nu 2 særlige mennesker tilknyttet som en slags hyggespredere, ja måske er de en slags skytshelgener…først er der Lones far, der bl.a. sørger for vores post og passer lejligheden derhjemme, og som altid sender et par guldkorn med, når han sender mail…og så har vi fået vores helt egen farmor, nemlig skippers gamle mor, hun sender gaver ned til drengene ombord og er den eneste, der har tilladelse til at uddele lussinger - ja ja, drengene stiller selv op, giver farmor hånden og modtager deres kærlige klap fra rullestolen; og drengene, jo de glæder sig alle til uge 2 hvor både Lones far og vores allesammens farmor jo kommer ned.
     

TILBAGE