.
 
 
 
   

TILBAGE

     

3. kapitel - Danmark rundt - Hjem til Haderslev

     
Lone og skipper stod endnu engang meget tidligt op, satte kaffevand over, tændte for ovnen, startede maskinen, løsnede fortøjningerne og sejlede af sted; men det var som om Sydkorset ikke ville til Haderslev, hvor vi skulle anløbe kl. 13.00. Måske var hun bange for aldrig at komme på langfart igen, vi ved det ikke, men følgende skete: inde i Kolding Havn var der fyldt med vandmænd, en af disse satte sig fast i og stoppede søventilen, der bl.a. leverer kølevand til hovedmotoren. Da vandpumpen løb tør, brændte impelleren - pumpehjulet af - nu var gode dyr rådne…. Vi drev ind til kajen, fik fortøjet og gik så i gang.
Åbne motorrum, lukke søventilen, rense søfilteret, afmontere oliekøleren, åbne ind til impelleren og ganske rigtigt, den var knækket i mange stykker, der alle skulle pilles ud før vi kunne montere en ny. Som sagt så gjort, i skøn forening - Lones små hænder og snilde kombineret med skippers styrke - blev der monteret en ny impeller og straks gik motoren i gang igen, vi slap fortøjningerne med 2 timers forsinkelse og kom så endelig af sted.

 

  Resten af turen forløb helt uden problemer, vi sejlede gennem en stor regn- og tordenbyge hvor sigtbarheden var næsten lig 0, inden vi fik fjordmundingen i sigte. Forbi Stevelt Bugt, Snævringen, Djævleøen, Vesterris og Starup Kirke…nu kunne vi se Siloerne på Haderslev Havn, og dér…en lille båd smykket med Dannebrog…er det?? Jo, nej…jo det er sgu' John i sin Junker 22 - sømand af Guds nåde, matros på de syv have og en af Sydkorsets faste støtter - nu var der næsten ikke et øje tørt, John frembragte minder om motorforlis, stormvejr, orkanen ud for Agadir, bryllup i Marokko og og og - jo John har en fast plads på Sydkorset, om han er ombord eller ej!! Vi kunne også begynde at skimte dem, der modtog os på kajen, alle ombord fik blanke øjne - nu var det første togt slut, kredsen sluttet og et nyt kunne begynde.
 
Folk havde medbragt champagne, der blev serveret en øl og Sydkorsets sang blev sunget. Der blev knust, kysset og krammet - pyha, dejligt, sørgmodigt og mærkeligt at være hjemme. Nu skulle vi hjem og sove i en seng, der står fast på dørken og er dobbelt så bred som vi er vant til, rindende vand i hanerne, vi kan gå i bad lige så tit vi vil, bageren er lige om hjørnet, der er bredbånd og 50 kanaler på TV, aviser hver dag - der ér meget at forholde sig til på landjorden og lidt mærkeligt at vi kan leve i næsten total uvidenhed ude på det store blå hav.

Efter et par dage skulle vi i gang med at gøre søklar igen, rattet skulle svejses, søgelænderet og nødgeneratoren skulle repareres og så ville vi have malet og lakeret; men men men "du danske sommer som ofte har sveget mig", regnen faldt i dagevis, det var koldt og ugemytlig, så inden vi fik set os om skulle vi til Svendborg, over på bedding ved Ring-Andersen, lige have bundsmurt, lavet et par småting og så af sted igen. Og endnu engang gjorde vi regning uden vært. Da Sydkorset stod på beddingen måtte vi konstatere at skrueakslen var bøjet, det skete i Vigo, Spanien, hvor en løftestrop var forkert placeret, så fat på Petersen og Sørensen, i gang med at skille det halve skib ad, kontakt til Ny Assens Skibsværft, der ikke kunne skille det ad, de selv har lavet…men ved fælles anstrengelser fik vi lavet det hele og skulle nu hjem til Haderslev.
 


   
 

 

Da vi tager af sted, viser det sig at gearkablet er knækket og vi kan ikke sætte maskinen i bakgear!! Temmelig farligt; men heldigvis var der et par gode søfolk på skonnerten Carena Star, der kunne tage imod et par fortøjninger. Tilbage til Petersen og Sørensen, med direktør Cai Larsen som maskinmester og gearskifter, nyt gearkabel monteres og så kurs mod Haderslev. Ingen tvivl hos os; Sydkorset er i de bedste hænder hos Ring-Andersen og Petersen og Sørensen i Svendborg - det er her Sydkorset skal passes og plejes når vi er hjemme.
     

TILBAGE