|
8. kapitel - Portugal |
||
| Vi finder hurtigt ud af, at det vil tage for lang tid at få lavet vores rustfri, og beslutter os for at gå til Nazaré allerede søndag. Vi kommer dog alle ind til Vigo by, tager på en lille sight-seeing med bybussen, kommer en tur op og ned af gågaden og sejler så til Nazaré, hvor vi ankommer mandag morgen. Marinaen er desværre fyldt op, så vi må lægge til ved en af fiskernes broer, godt overskidt af mågerne og uden mulighed for at få vand og strøm. Men skidt-pyt, vi har et par afslappende dage, får bunkret diesel og sejler så mod Cascais, der ligger lige udenfor Lissabon. | ||
|
|
Cascais er både en portugisisk turistby; men også et rigtigt sejlermekka; den er fyldt med alle olympiske bådklasser, der står drager og star-både på kajen og der er afholdt en del EM og VM her. Nå af sted fra Nazare, vinden ind agten for tværs og farten 7 - 8 - 9 - 10 - 11, her sætter Lone Skipperkone rekord for turen med 11,6 knob - hun er ved at blive en rigtig sømand!! At skipper så lidt senere kommer over 12 knob skal ikke fjerne æren fra Lones første rekord. Delfinerne kommer og fortæller at de godt kan huske Sydkorset og ønsker os velkommen tilbage, og stjernerne glimter mens de fortæller historier om jer derhjemme. | |
| Godt fortøjet i Cascais skal vi have fat på den danske ambassade, der er jo udskrevet valg derhjemme
og vi skal selvfølgelig afgive vores brevstemme. Altså toget ind til Lissabon og så vandre opad,
opad, opad…for at finde ud af at der er national helligdag i Portugal og ambassaden har lukket…nå men en
god tur fik vi da ud af det og om aftenen spiste vi chicken tandoori i Cascais. Op igen næste morgen, sætte
ungerne i gang med at arbejde og så ind til Lissabon igen. Skuffelsen står malet i ungernes ansigter;
de vil så gerne med ind på ambasaden, og opdager meget sent at skipper bare laver sjov. Alle mand ind
i toget og så ellers op gennem de små, hyggelige og maleriske gader. Pludselig finder vi ud af, at
vi går på en gade parallelt med gaden hvor Ambassaden ligger. Så ind gennem en port, planke den
over en anden port og "fare vild" i den botaniske have. Vi får dog en masse træer og planter
at se, inden vi finder ud igen - "genvejen" bragte os 100 meter nærmere ambassaden; men tog en
god time… Op til ambassaden, gruppebillede udenfor og så op til ambassadøren. Vi afgiver vores stemme, siger pænt farvel og går tilbage til toget og Cascais. Visheden om at demokratiet rækker ud i verden er god, at stemme er jo den ret, og pligt, vi alle har, for kun ved at stemme kan vi være med til at påvirke hvordan vi ønsker at det danske samfund skal skrues sammen. Vi snakker en del om demokratiet, partierne, hvad vi stemmer på og hvor vigtigt det er at gøre sig klart hvordan man ønsker det danske samfund skal se ud, også selv om de politiske partiers forskellighed er langt mindre i dag end for 50 år siden. I Cascais marina ligger også en kopi af et gammelt skib, der sejlede slaver fra Afrika til Amerika - Amistad hedder hun. Ombord er unge amerikanere, canadiere og en enkelt fra Australien. De sejler den samme rute, som i "gamle dage", for at fortælle skoleklasser og andre interesserede om slavehandelen og transporten. Den 31. oktober er det jo Halloween - en skik som flere og flere i Danmark fejrer - og selvfølgelig skal det også fejres ombord på Amistad med et party. Hele SYDKORSET bliver inviteret og hvis ikke vi er klædt ud skal vi gå planken ud. Okay vandet er varmere end i Danmark, meeen…. Så vi fandt alle et eller andet at klæde os ud i, og så blev vi ellers beværtet med Sangria og amerikanske hotdogs, burgere og kage - uhm delicious. Så siger vi på gensyn til Cascais og Lissabon, og sejler til Sines hvor vi skal gøre søklar til de 750 sømil til Lanzarote, mellem 6 og 7 døgn på havet. |
|
|
|
|
||
|
|
||
|
|
||
