|
6. kapitel - Fra England til Vigo, Spanien |
||
|
|
Efter 9 døgn i Falmourth, der er en rigtig hyggelig lille engelsk havneby, så vejret endelig bedre ud sydpå og vi startede vores tur mod Biscayen og Vigo i Nordspanien. Vi havde forventet noget vind, og det blæste da også mellem 14 og 25 m/s. Bølger og dønninger var igen mellem 5 og 8 m høje, så søsygen meldte sig igen for de fleste, men denne gang var der flere der overvandt den efter et par dage. | |
| Og da der første gang blev råbt: DELFINER, så var næsten alle på dækket for at se de herlige legesyge delfiner. De kom i små flokke og sprang lystigt omkring SYDKORSET i 5 og 10 minutter, hvorefter de fortsatte deres jagt igennem Atlanterhavet efter føde. | ||
|
|
Der blev sat den ene fartrekord efter den anden, og den højeste målte fart over grunden blev målt
til 13,6 knob - igen for et rebet skonnertsejl og en stormfok. Og selvfølgelig var det skipper der satte
denne rekord, for hver gang John eller Jonas havde sat en rekord gik skipper på vagt og satte ny rekord. Vi havde dog også to nætter, hvor der overhovedet ingen vind var, og vi nærmest lå og drev på må og få. Men sådan er vejret jo nu en gang. |
|
| Det er lidt hyggeligt ombord, når man efterhånden har lært lydene at kende. Så vågner
man også, hvis der lige pludselig kommer en ny lyd. Og det kom der en nat, da mastebommen på skonnertmasten
knækkede i beslaget - eller det vil sige heldigvis opdagede Jonas det inden det gav et ordentlig knald lige
ned i dækket. Nu havde vi så kun et storsejl, men med alt det vind der også var, så gik
det jo også. Ungerne brugte de første dage til at vænne sig til det hele, men efterhånden blev de alle trygge og troede ikke mere at skibet "væltede", når vi krængede meget. Når skibet skal over 5-8 m høje bølger der kommer agten for tværs, så rutcher det jo nærmest både op og ned. Vi fik i hvert fald lært noget om at få gjort rigtigt søklart, så det hele ikke ligger på dørken efter en hård sø. |
||
|
|
Den 13. marts sejlede vi så ind bugten ved Vigo - en særdeles smuk tur med mange små og store
klippeøer, der har form som hvad som helst. Og solen skinnede fra en skyfri himmel, så efterhånden
begyndte alle at smide mere og mere tøj. Skiundertøjet var dog næsten groet fast, så
det ventede vi med til vi kom i land. Vi nød varmen - omkring 25 grader - og solen, og da vi havde lagt til i en næsten færdig marina, så gik vi ellers alle i gang med at få hængt alt det fugtige tøj ud til tørre. Heldigvis var vi nærmest de eneste gæster, så vi kunne rigtig brede os på broen, så alle dyner og madrasser blev luftet. Og om aftenen gik vi ud og fik en middag på en lokal restaurant. Så var vi endelig kommet til "udlandet"…… (en lille intern joke) |
|
|
|
||
