TILBAGE
|
|
|
|
8. kapitel - Marokko marts 2007
|
|
|
|
|
|
Ja vi kom jo et par dage før Svend fra Familieplejen ankom til Agadir, Marokko, og han regnede med at det
var ham der skulle tage imod os. Så vi besluttede os for at give ham en overraskelse.
Ca. kl. 2 om natten den 24. marts ville han ankomme sammen med sin kone og børn til et lille listigt hotel
i Agadirs centrum, og hvem sad i vestibulen så stille som mus og ventede, da døren gik op og fire
trætte danskere kom ind - det gjorde alle os fra SYDKORSET med Dannebrog. Og I skulle have set deres ansigter,
se det var surprise….. |
Inden Svend kom ventede vi ude på gaden, hvor vi så mange unge og gamle tigge, alt i mens de sniffede
lim. Vi så gadesamlere rode i affaldscontainere og samle små og store stykker pap frem og lægge
dem op på æselkærren til alt det andet de havde samlet. Det gav os anledning til en lang snak
om det danske velfærdssystem, skattetryk og fattigdom rundt omkring i verdenen. Det gav et meget virkeligt
perspektiv på snak om sort arbejde og betale sin skat "med glæde" osv.
I Agadir oplevede vi også at prutte om prisen på alt undtagen fødevarer. Det var en fornøjelse
at se alle ungerne gå op i det med liv og sjæl, og vi blev hurtigt enige om, at hvis både sælger
og køber var tilfredse, så var det jo godt. For vi havde vist alle følelsen af at vi betalte
lidt mere end vi burde.
Vi fik nogle af de bedste appelsiner på hele turen - store, saftige og søde - nyhøstede og
indkøbt direkte hos producenten. |
Johns gode venner fra Imin Tanout, Mustafa og Najet, havde inviteret os op at besøge dem, og samtidig kunne
vi få lov at deltage i et berbisk bryllup, da Mustafas nevø, Rashid skulle giftes i weekenden. Vi
havde lejet en 9 personers minibus med chauffør - det var lige så billigt som at leje 2 biler, så
den 29. marts, da Svend var rejst hjem med sin familie og Morten, der skulle med hjem til Danmark, låste
vi skibet godt af og tog med vores chauffør på udflugt i de smukke Atlasbjerge.
Imin Tanout ligger mellem Agadir og Marrakesh, og bare det at køre derop er en oplevelse i sig selv. Vejen
er meget benyttet, og der er plads til alle - fodgængere, æsler med og uden kærrer, personbiler,
deletaxier, busser og lastbiler, der transporterer alt, kvæg, pakker og passagerer. I vejsiden græsser
gedeflokkene lystigt i oliventræerne og mod skyerne er bjerge i røde, gule og grå farver. Og
langs vejsiden små bitte samfund, hvor der er et par små huse med en slagter, en købmand, og
et værksted og så et kæmpe opland ude bagved, hvor vi slet ikke kan se alle de mennesker, der
bor der. |
|
|
|
|
Vi når til Imin Tanout efter ca. 2½ times kørsel, og bliver mødt med marrokansk imødekommenhed,
som gør os lidt ydmyge. Der går ikke ½ time efter vi er kommet ind af døren før
der står et kæmpe fad cous cous på bordet og vi sidder alle 9 bænket omkring og spiser
alt det vi har lært. Det vil sige lært på meget kort tid - for vi spiser med højre hånd
og af det samme fad. John er heldigvis en god læremester, så fadet bliver hurtigt tømt, og så
bliver der serveret myntethe til alle. Og for resten vores chauffør, som vist ikke rigtig vidste hvad han
skulle gøre af sig selv de næste par dage, mens vi var i Imin Tanout, han spiste såmænd
med. Det viste sig nemlig, at han havde kendt Mustafa og hans familie i mange år, så det var den helt
store gensynsglæde. |
Og så fik vi vist ikke lige med, at hele huset faktisk var fyldt med gæster til brylluppet, der skulle
starte dagen efter.
Ved festlige lejligheder bliver berbiske kvinder tatoveret på hænder og fødder med henna. Og
da vi skulle med til bryllup skulle Tilde og Lone også have tatoveret deres hænder af en utrolig dygtig
"tatovør" - den samme der tatoverede brudgommens mors hænder og fødder. Så
hele aftenen gik med at snakke, så godt vi kunne på engelsk og tysk, og blive tatoveret. Heldigvis
fik Tilde og Lone "lov til" at tage deres henna af inden de skulle sove - brudgommens mor måtte
sove på gulvet med fødderne hævet over gulvet og hænderne på puder ud til siden. |
|
|
Næste dag brugte vi på at kigge på byen og få købt en flot kjole til Tilde, som
hun kunne have på til brylluppet - Najet havde lånt 2 kjoler til Lone, en til hver aften. Og så
startede brylluppet og det varede i 2 dage…… men mere om det i næste kapitel. |
|
|
|
|
|
|
TILBAGE
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|