TILBAGE
|
|
|
|
3. kapitel - Las Palmas, besøg og ubudne gæster
|
|
|
|
Nu ligger vi så i Las Palmas, Skipperkonen har været i Danmark for at hente Svend, og hun lejer en
bil så vi kan få hentet Nicolai's far i lufthavnen - og sikke et gensyn, næsten ikke til at bære
- men Leif bliver installeret på hans hotel og Nicolai har et par rigtig gode dage sammen med sin far. |
|
|
En af dagene tager Skipperkonen, Skipper, Nicolai og Leif bilen en tur rundt på Gran Canaria. Vi kører
nordpå, op over bjergene, spiser frokost i en af de små landsbyer, kigger på bananpalmer og appelsintræer
og slutter dagen nede sydpå, i Puerto Morgan, med en hyggelig middag, inden vi kører hjem, godt trætte
og hovedet fyldt med indtryk. Under besøget tager Nicolai sig rigtig godt af sin far og viser at han nu
er ved at være en berejst verdensmand - Nicolai klarer sig til husbehov på både engelsk, skraldespansk
og tegnsprog - jo de har gode dage sammen. |
|
Bestyrelsen kommer jo også, først Jan, der lige skal et smut omkring Madrid på både ud-
og hjemrejsen, så Jens Erik, der har sin dejlige kone Marianne + golfkøller med og endelig Torbjørn,
der kommer ned, deltager i bestyrelsesmødet og rejser hjem igen - og det efter at have været i Nepal
- man kan roligt sige at Sydkorset har en dedikeret bestyrelse, der vil Sydkorset det bedste. Vores bestyrelsesmøder
er altid præget af en konstruktiv dialog, hvor målet hele tiden er hvordan vi kan blive bedre, på
alle fronter - en stor tak herfra til den samlede bestyrelse. Bestyrelsen tager hjem og vi begynder nu at forberede
turen til Cadiz i Sydspanien.
Natten inden vi skal sejle får vi desværre ubudne gæster ombord, det vil sige om det er en eller
flere ved vi ikke. Men vi har en eller flere tyve ombord, mens vi ligger og sover - der bliver stjålet 2
computere, 2 mobiltelefoner, 1 mp3 afspiller og 2 punge med ca. 260 EURO samt kørekort, hævekort osv.
Øv Øv Øv - alt det bøvl vi nu skal igennem, Skipper og Skipperkonen bruger en hel dag
på dels at finde den rigtige politistation, afgive forklaring til en engelskkyndig betjent i Madrid over
telefonen og afvente at rapporten kan printes ud i Las Palmas.
Rigtig ærgerligt og også lidt uhyggeligt, for tyven(e) har stået 15 cm. fra Lone og 50 cm. fra
Skipper - hvad ville der være sket hvis en var vågnet, puha, der er mange tanker, der er løbet
igennem hovedet.
Men skal vi nu til at låse alt ned, også skibet?? Svaret er i princippet meget enkelt; når vi
alle forlader skibet, bliver det låst af; men om natten, kan - vil - og må vi ikke låse skibet
af. Og årsagen til dette har noget med sikkerhed at gøre; vi skal kunne forlade skibet på 2
nano-sekunder hvis der f.eks. udbryder brand og så skal vi ikke til først at låse døre
op, tage luger ned og og og - menneskeliv er stadig mere værd end ting, kroner og ører.
Men efter en masse bøvl, hvor Fie heldigvis har et hævekort vi kan bruge, kontakter til vores bank,
så vi kan få overført penge til Cadiz, får vi bunkret olie, betalt vores regninger og
er endelig søklare til rejsen på de cirka 800 sømil vi har foran os før vi ankommer
til Rota ved Cadiz. |
|
|
|

|
|
|
|
TILBAGE
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|