|
4. kapitel - Fortøjningerne er kastet og kursen er sat mod Rota |
||
| Vi siger "på gensyn" til Las Palmas, sætter skonnertsejlet, fokken og genuaen og sejler nordpå, med kurs mod Madeira. Vi skal nemlig nord om et stormvejr, der ligger øst for os. Der er høje bølger, navtexen melder om bølger i op til 8 meters højde, vinden vil ikke rigtig flove og søsygen melder sin ankomst - lidt af en ilddåb for Svend, Fie og Rasmus. Men nordpå går det, en tidlig morgen ligger Madeira ret for, vi går over stag og sejler lige ind i vindstille.... her ligger vi et par døgn inden det går videre. Undervejs ser vi delfiner; men desværre ingen hval eller andre havdyr. Efter godt 10 døgns sejlads anduver vi endelig Rota og bliver taget imod af vores Herr Chefpsykolog Henrik Kristensen, der skal have en lille snak med både drengene samt Skipper og Skipperkonen. Fie og Rasmus har fået besøg af deres mødre og holder en uges påskeferie sammen med dem. | ||
|
|
Tiden med Henrik er både givende og krævende; der bliver stillet spørgsmål, reflekteret
og arbejdet, men over det hele svæver en nødvendighedens lov. Det er nødvendigt at drengene får talt ud med et menneske, der ikke opfører sig som en psykolog, og som de har/får tillid til. Det er også nødvendigt for Henrik at opleve drengene, deres sprog, attituder, holdninger rent professionelt; men Henrik finder også ud af, at ikke alt man planlægger kan gennemføres på drengenes hjemmebane, nemlig Sydkorset. Det er nødvendigt for Lone og Ralph at få vendt en del spørgsmål med en mand med indsigt, for hvordan kan vi gøre Sydkorset til et endnu bedre opholdssted, et endnu bedre sted at være for drengene, medsejlere og os selv?? Så den kjære Henrik er både blevet absolut godkendt af Svend, Nicolai og Chris; men så sandelig også af Skipperkonen og Skipper. Og vi fik da også på fornemmelsen at vi er blevet godkendt af Henrik.... |
|
| Mens vi ligger her i Rota skal Lone og Ralph hjem til Sebastians konfirmation. Sebastian er Ralph's yngste søn,
og han var med på sidste togt. Det er første gang siden hele projektet startede, at Lone og Ralph
dels skal rejse alene sammen, dels skal være alene sammen derhjemme...mon det går...passer drengene
ordentlig på Sydkorset...og kan Fie og Rasmus klare det?? Selvfølgelig kan alle klare det - hvilket jo også viser sig da vi returnerer. Konfirmationen forløber fantastisk, en rigtig dejlig fest, hvor Sebastian er omgivet af de mennesker han holder af og som betyder noget for ham. Dagene, i Danmark, går alt for hurtigt - den dårlige samvittighed over ikke at få besøgt og snakket med alle vennerne ligger og lurere en del og pludselig skal vi retur til skibet. Og ja - alt er gået som forventet, der er blevet besøgt et sted hvor de producerer en portvin, der hedder Osborne, med forklaringer, smagsprøver og det hele. Drengene har desuden besøgt en ægte tyrefægterarena, hvor Chris og Nicolai prøvede at lege hhv. tyr og tyrefægter - og Skipper er da en smule misundelig, for en af hans drømme er at besøge en ægte tyrefægterarena og se en omgang tyrefægtning, inden det bliver forbudt. Såehhh....surprice...skibet og drengene kan sagtens passe på hinanden og klare det hele uden at Lone og Ralph er ombord. Dagene går med skole og arbejde, besøg på internetcafé, læsning og og og...og lige nu ligger vi og venter på godt vejr - der kommer desværre det ene lavtryk efter det andet susende lige her ind til Rota og vi må allerede nu se i øjnene at vi ihvertfald kommer til at misse én aftale på Mallorca - "Store-Svend" skulle komme på tilsynsbesøg; men vi når det ikke. Vi sejler nok herfra Rota enten den 10 eller 11. april, før ser vejret ikke nogenlunde ud - vi har derfor besluttet at leje en bil og bruge 3 dage på at besøge f.eks. Sevilla, Gibraltar-klippen, som vi jo snart skal sejle forbi og...ja lad os se hvad vi mere skal. |
|
|
|
|
||
|
|
||
