TILBAGE
|
|
|
|
8. kapitel - Malta og Messina
|
|
|
|
Så mætte af indtryk sætter vi kursen mod Malta, en ø ingen af os kender noget til; men
det skulle snart ændre sig. For det første tog vi alle dykkercertifikat her, og så oplevede
vi en ø, der er så rig på kultur, så smuk og helt sin egen, at vi sagtens kan anbefale
Malta som rejsemål. Maltas historie går mere end 7000 år tilbage, den har været underlagt
stort set alle de magthavere, der har hærget Middelhavet, for med Malta havde man samtidig magten over de
handelsveje, der gik i Middelhavet fra øst til vest og omvendt. |
|
|
Busserne her på Malta er et kapitel helt for sig, de er gamle og gule og så koster det næsten
ingenting at køre med dem, ja man føler sig nærmest hensat til Caribien. Vi tager også
på en bustur rundt på Malta, og ser det vi skal se; med dansk tale i øresneglen - fæstningsværker,
hvide byer, borge, udkigstårne og de helt specielle kirketårne med 2 ure, der ikke går ens...
Forklaringen til de 2 ure er ganske enkel at det ene ur viser den rigtige tid og det andet den forkerte, for så
kan fanden jo ikke finde ud af hvornår han skal komme!!
Vi tager også ind for at se en film, der hedder "The Malta Experience" - den varer cirka 1½
time og så har man været alle 7000 år igennem. |
|
Malta bruger i øvrigt meget et flag, der til forveksling ligner vores eget Dannebrog, så i et par
dage troede vi først at Dronningen var på besøg, da det ikke viste sig at være tilfældet
var det selvfølgelig fordi SYDKORSET lå der; men nej, det er et flag, alle officielle bygninger anvender
og forskellen er at det hvide kors ligger midten; men det kan man jo ikke se, når flaget vajer fra en flagstang.
Efter dykkercertifikat, rundtur, Formel1 for speedbåde, lidt skole og endnu mindre arbejde gør vi
søklar og sejler mod øen Procida, der ligger ved siden af Capri, lige uden for Napoli. Op gennem
Messina - strædet, Sicillien og Etna om bagbord, og pludselig ser vi lavaen fra Etna løbe ned ad bjerget...og
tænk, deroppe stod vi for et par uger siden, da udbruddet startede!!
Der kommer stærke kastevinde ned fra bjerget, vi skærer op som en anden jolle og vælger så
at stryge sejlene og sejle for motor op gennem strædet og videre mod Procida, hvor vi ankommer tidligt om
morgenen. Lone og Svend vækker os til duften af frisklavet kaffe, blødkogte æg og nærmest
hjemmebagt brød - vi spiser morgenmad mens solen står op over øerne, vågner stille og
rolig og gør klar til at komme ind i Procida havn. Procida kan vel nærmest kaldes en Italiens ferieø,
der er utrolig få turister; men kommer du til Napoli, så tag færgen til Procida - omkring havnen
er der maleriske bygninger og dejlige caféer og restauranter, fiskerne lander deres fisk næsten midt
i restauranten og øen er faktisk ikke større end man kan gå hele vejen rundt på en enkelt
dag. Vi slapper af, holder lidt ferie, bader, daser, læser og......
I øvrigt skal I da også lige have en enkelt historie om den lovløshed, der præger syditalien
og området omkring Napoli. På et tidspunkt i 1990érne fik Napolis cigaretsmuglere nok af kystvagtens
emsige kontrol, og gik i strejke!!!!! Intet andet sted i verden ville der være tvivl om udfaldet af en sådan
strejke, hvilket der i princippet heller ikke var her i Napoli, for cigaretsmuglerne vandt og kystvagten sejler
nu færre og på forhånd annoncerede kontrolture!!!!
|
|
|
|

|
|
|
|
TILBAGE
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|