|
10. kapitel - Barcelona |
||
| Vi ligger nu i Barcelona og mens vi ligger her i Barcelona, skal vi naturligvis ud og se på en masse af det,
denne metropol kan tilbyde af kunst, kultur, bygningsværker, den berømte Rambla og meget mere - det
skriver vi om senere. Lige nu har vi været på verdensudstilling i Zaragossa, der ligger 300 km herfra. Vi startede tidligt og tilbragte hele dagen dernede. Vi var inde og besøge det danske bidrag, hvor vi fik madpakker med dansk rugbrød, lurmærket smør, æg og tomat, laks, leverpostej og frikadeller...mmmm....Danmark når det er bedst...flinke og rare mennesker og dejligt at tale dansk med andre end os selv. Vi besøgte også Grundfos' stand, hvor vi så en smuk film i 3D om vand og pumper; alt i alt synes vi Danmark var flot repræsenteret. Efter at have besøgt de to danske bidrag, delte vi os op og tog rundt på egen hånd og fik mange flotte og dejlige oplevelser. En god dag, hvor øjnene for resten af verden blev åbnet. |
||
|
|
Barcelona, hjembyen for en af verdens mest berømte fodboldklubber, den berømte Rambla hvor handel
og vandel, kunstnere, lommetyve og platugler er en nødvendig del. Gaudis bygningsværker, hans kirke,
der stadig bygges på, hans park med en fantastisk udsigt over byen. Jo Sydkorset melder sig i koret, der
synger om en dejlig by, en fantastisk by for unge som ældre, ja man kan vel nærmest sige at den er
til for Gud og hver mand. Nicolai får besøg af sin far og Charlotte, vi får snakket fortid, nutid og fremtid; de hygger sig og opdager at Nicolai kan lave mad!! En aften tager Nicolai nemlig op på hotellet og serverer Spagetti á la Nico for dem, en kulinarisk oplevelse, der kan tage pusten fra enhver. |
|
| Vi skal selvfølgelig også op for at se fodbold. Regnen vælter ned; men det er som om det ikke betyder noget da vi først får parkeret bilen lige ved siden af Nou Camp - en fodboldkatedral for alle fodboldelskere - her har Michael Laudrup nærmest været Gud - Ronaldinho har løbet rundt og tryllebundet verden og og og - og nu sidder vi lige bag ved målet...20 meter fra Messi, Eto, Puyrol og alle de andre. Vi ser Barcelona komme foran 1-0, oplever Real Santander udligne lidt heldigt på et frispark, vi synger "Vi vil ha' Laudrup på banen"; men lige meget hjælper det; kampen slutter 1-1. En stor oplevelse at sidde sammen med 50.000 andre og se fodbold på Nou Camp, uha det kriller stadig i maven. | ||
Selvfølgelig var vi også rundt i Barcelona og se byen, og...papegøjerne!! Jo, der er papegøjer i Barcelona; de er grønne og hvor de kommer fra ved vi ikke, vi troede nemlig at det eneste sted, der fandtes papegøjer var i Sydamerika. Vi har også slebet og malet og lakeret, den evige kamp mod nedbrud; men også hyggeligt, dels arbejder vi sammen, dels ser vi resultatet og drengene opdager at det kan betale sig at være omhyggelige. Og efter endt arbejde har vi heldigvis nogle af de flotteste toiletter og baderum vi endnu har prøvet; der er både sauna og motionscykel, såehhh, tror næppe Sydkorsets besætning har været renere... |
|
|
En aften oplever vi det forunderlige, der også viser hvor lille verden i bund og grund er. Der kommer en sms til skippers telefon hvori der står: " Sidder her i Barcelona, tænkte om vi skulle drikke en kop kaffe sammen - hilsen Lone og Kurt ". Lone og Kurt er skippers gamle naboer fra Islandsgade i Århus og samtidig et sæt venner, der altid vil være der...og så har de desuden 3 skidelækre unger. Skipper ringer op og de tror selvfølgelig ikke på, at vi er der; men kling klang dynamolygte, der står vi, ved statuen af Columbus, griner, knuser og forstår det næsten ikke. Kælderkonen og skipper nyder en dejlig aften i gode venners lag, udveksler historier og tanker, og nyder den varme det giver at sidde sammen med et par gode mennesker - tak for jeres besøg kære Lone og Kurt. |
||
|
|
Men den største begivenhed er dog Nicolais 18 års fødselsdag. Et par dage efter Far og Charlotte er taget hjem oprinder dagen, hvor Nicolai træder ind i de voksnes rækker, med de rettigheder og pligter dét nu medfører. Men først skal han lige synges ud af sengen med dannebrog og det hele, så skal han have gaver og som rosinen i pølseenden skal han have en lille overraskelse...så Nicolai skal liige hjælpe skipper med at bære de sidste indkøb ud af bilen...skipper snubler undervejs derop og beder Nicolai om at åbne bagagerummet og...Nicolai siger "det er sgu' da løgn...passer det"...og ja det passer; Kælderkonen og skipper har købt en guitar til Nicolai, en flot guitar med indlagt perlemor og det hele. Nicolai har øvet sig en del på skibets guitar, har fået kvalificeret undervisning af Sebastian og mere eller mindre kvalificeret undervisning af de folk der har været ombord; men alle har kunnet høre Nicolais fremskridt og alle har kunnet se Nicolais iver for at lære, og nu kan han fortsætte når han kommer hjem, med guitarbog, plektre og hvad der ellers hører til. | |
| Men halvmætte af indtryk - helmæt af Barcelona bliver man nok aldrig - gør vi søklar, klar til sejladsen mod Alicante, vi skal ned og sige farvel til Stefan Myralf og Ericsson 3, der jo skal skal deltage i Volvo Ocean Race, jorden rundt kapsejlads. Sidste år mødte vi jo Stefan i Puerto Calero på Lanzarote, hvor de lå i træningslejr. Vi tilbragte dengang et par hyggelige dage sammen med Stefan og lovede at vi ville være i Alicante for at sige farvel og sende ham godt afsted. Desværre viste det sig at vores reservation i Alicante var forsvundet; men heldigvis var der plads i Santa Pola, der ligger ca. 10 sømil syd for Alicante og med gode bus-forbindelser derind. Py-Ha... | ||
|
|
||
