|
|
|
SYDKORSET er det første skib, der blev godkendt efter de nye regler for skibsprojekter, som er udarbejdet i samarbejde mellem velfærdsministeriet og Søfartsstyrelsen.
Disse regler betyder bl.a., at skibet har været godkendt, synet og indregistreret som et lastfartøj over 15 meter, hvilket i princippet er de samme regler som A.P.Møllers nye containerskibe synes efter. Reglerne har afgørende betydning for bl.a. sikkerhed, bemanding og kommunikation ombord.
|
|
|

Der er fire dobbeltkamre, et 4-mandskammer, to lodskøjer, skibskontor, værksted, pantry, salon samt to toiletter, hvoraf det ene er med brus. I alt er der 13½ køjepladser. Desuden er der to cockpit, samt masser af plads på dækket.
Der er water-maker, køl, frys, gaskomfur m/ovn, solceller (afmonteret), og masser af stuveplads. Kommunikationsudstyret er godkendt af Søfartsstyrelsen til A1, A2 og A3 områderne og består af VHF, MF/HF, Navtex, GPS, Inmarsat C og radar alt med selvstændig batteribank. Af sikkerhedsudstyr kan nævnes sprinkleranlæg, brandalarm, 8 stk. overlevelsesdragter, 8 "klodsveste" samt 8 stk. Secumar Bolero redningsveste med sikkerhedsliner. |
|