TILBAGE

     

En 16-årig siger farvel…

     
21 dec. 2006 - det hele startede med jeg stod op om morgen som man normalt gør.
Hele morgen gik som normale morgen nu gør (man er møj træt ind til man får den første kop kaffe og sin morgen smøg).
Nå men det begyndte at gå lige så stille op for mig at jeg skulle ud og sejle med Sydkorset for jeg kunne mærke at min mave begyndte at gør lidt ondt, og mine tanker fløj rundt i mit hoved.
hele dagen gik jeg og tænkte og var lidt ked for det var snart farvel til min familie i et år

Natten mellem 21 og 22 dec. 2006
Klokken blev mange og jeg kunne bare ikke sove for min mave hade det bare ikke lige som jeg ville have det, den var lige ved at gå amork og mine tanker ja hvad med det, dem var der så mange af at man slet ikke fatter det, prøv at tænk at jeg skulle hentes af en dame jeg aldrig har mødt, prøv at tænk hvis det bare er sådan da en møj so som jeg bare ikke kunne tag, sådan lyd en af mine tanker.
Ja jeg kunne godt skrive alle de tanker ned jeg hade men så tro jeg bare at dem der læser det her bliver træte for der var så mange tanker at hvis jeg skriver dem alle sammen ned ville det flyde 2 leksika og det er der ingen der vil læse.
Nå men mine tanker fløj rundt og rundt og jeg var lidt bange, for hvad nu hvis jeg ikke kom ind i den klike som sydkorset hade.
Men jeg prøvede at falde i søvn og selv om det var svært faldt jeg da i søvn og fik sovet et par timer

Klokken bliv halv 3 og min mor kom og vækket mig, hun synset vi skulle op og have en kop kaffe enden jeg bliv hente.
vi sad og snakket, og min mor hun er ligesom et vandflad når hun er træt, hun snakker og snakker men fuck it, det var da dejligt nok hun gjord det for så kunne vi holder os vånge jo.
Klokken bliv 3 og jeg gik ind og vække mine brødre og søster så jeg også kunne nå at sige farvel til dem.

klokken bliv tætter på halv 4 og min mave bliv bare være og være for jeg skulle jo snart af sted.
Lige pludselig ringet min mors telefon og jeg blev pisse bange for nu viste jeg at nu var det nu.
så jeg tog mine tasker og min mor kom over og krammet mig og hun kunne næsten ikke give slip selv om jeg helts ville have hun gjord det for det var hårdt og på en måde ville jeg ikke have hun gav slip for jeg ville ikke væk fra min familie, men jeg skulle bare tænke positivt for så ville det hele gå sagde hun, og det er jeg glad for hun sagde for det hjalp lidt.
Vi gik op på p-pladsen og på vej der op gik min mave helt armork og mit hjerte banket og banket som om det var ved at falde ud, jeg var så skide bange for hvad der nu vente mig.
Vi kom op til bilen og ud stig en mand og en dame, der var jeg glad for min mor var med for så stod jeg ikke helt alene, Nå men de kom pænt ud og sagde hej til mig og imens de tog mine tasker stod jeg og sagde farvel til min mor og det var mega hårdt for hun kunne næsten ikke holder sine tår inde og sådan noget kan jeg bare ikke tage, jeg sys det er mega hårdt men fuck it jeg satte mig ind bag ved og vi begyndet og kørte.
     

TILBAGE