.
 
 
 
   

TILBAGE

     

11. kapitel - Lanzarote by car

     
Mens vi ligger her på Lanzarote lejer vi en bil og kører rundt for at se denne fantastiske ø, der næsten kun består af lava. Vi ser bl.a. Montanas del Fuego, Ildbjergene, i nationalparken Timanfaya. Vartegnet for denne nationalpark er en lille djævel fordi landskabet er så goldt at kun en djævel kan overleve derude. Vi betaler entréen og kører ind i området - det er tilladt selv at køre ca. 2 km., hvorefter man parkerer sin bil på en parkeringsplads og bliver gelejdet hen til en holdende bus, der vil køre rundt i parken, en tur der varer cirka 1 time og hvilken oplevelse…vi ser størknet lava, kratere, aske alt sammen resultatet af vulkanudbrud, der varede fra den 1. september 1730 og frem til 1824, hvor jorden åbnede sig for sidste gang.

 

  For at beskrive dette både smukke og skræmmende syn, kan vi søfolk bruge havets terminologi; brutale storme og høje bølger, der her er symboliseret ved kæmpe lavablokke og dybe kratere, ligesom vindstille og fladt vand er symboliseret ved de helt lige askesletter, jo det er et helt fantastisk landskab som absolut er et besøg værd. Da vi kommer tilbage fra rundturen bliver der vist hvor varmt det er lige under jordoverfladen; der bliver brændt kviste af, fyret med vandkanoner og i restauranten spiser vi stegt kylling, tilberedt over et kæmpe hul i bjerget hvorfra varmen stiger op og griller kyllingen!!
Rundt omkring Timanfaya ser vi hvordan bønderne har bygget runde cirkler med en diameter på 2-3 meter og omkranset af en lille mur af lavasten. Dette er måden hvorpå den sparsomme regn, dug og fugtighed opbevares og giver næring til de vinranker, der lykkedes at få til at gro, såehhh…den lokale vin er der krudt i…

Vi får handlet, kigget på strande og hygget os et par dage og så er det på tide at tage afsked med denne meget specielle ø. Vi sejler ud af Puerto Calero sammen med Ericsson båden, ser dem sætte sejl og oplever den kæmpe-acceleration denne racer har, når sejlene er sat; i løbet af nul komma fem er de ude i horisonten og vi sætter selv sejlene og nyder synet af bjergene, de hvide bygninger og strandene fra havet.
   
 

 

     

TILBAGE