|
5. kapitel - Holland og Frankrig |
||
| Langs de Nordfrisiske Øer møder vi mange sæler, de kommer op, hilser på og fortsætter
så deres jagt efter fisk. Sælen er et dejligt havdyr, næsten på linie med delfinen når
den komer op og kigger på os med sine udtryksfulde øjne, som om den let bekymret ønsker os
en god rejse og pas nu godt på jer selv. |
||
|
|
Efter cirka et døgns sejlads, for motor, sætter den ud endnu engang - denne gang er det udluftningsslangen til dagtanken, der er tæt, der dannes vacuum, og motoren kan ikke suge diesel frem - det kunne skipper til gengæld, han slugte en del diesel, der kom op igen meget hurtigt, de næste par dage smagte selv cigaretterne af diesel.Vi valgte nu at gå ind til Ijmuiden i Holland, besøge Amsterdam - og liige en oplysning til Chris's mor; der skete ingenting - se de homoseksuelles plads, Red Light District, hvor alle damerne har taget det pæne tøj på, eller af, Coffeeshops, hvor man kan få andet end kaffe, vi var på internetcafé og slentrede rundt i byen og hyggede os. | |
| I Seaport Marina, hvor vi ligger i i Ijmuiden, ligger der også mange kæmpestore lystyachter, især
blev vi lidt (meget) forelskede i en ketchrigget Swan65; men der lå også en kæmpestor svensk
sejlbåd, med rødt lys i mastetoppen, for at advare flyene!!! Så John og skipper gik derover
for at høre hvem der dog kunne eje sådan en båd. To sejlere stod ved landgangen og vi spurgte
om vi måtte stille et par spørgsmål og følgende skete; først kigger de to på
hinanden, længe, længe, ja længere endnu før de svarer at det kan vi da godt få
lov til. John spørger så hvem der ejer båden, de to sejlere kigger hånligt på hinanden
og nedladende på os inden de på svensk svarer " Det er privat" og så kigger væk
- det var den audiens; men ok, hvis de kommer og spørger hvad Sydkorset laver, vil vi da bare sige "Ingen
kommentar"… Da strømmen er rigtig og vinden i sit gavmilde hjørne slipper vi fortøjningerne og tager af sted, med kurs mod Cherbourg i Frankrig, Fri af trafiksepareringen, Dovers hvide klinter om styrbord og Vera Lynn's "White Cliffs of Dover" i tankerne går det flot hen over bølgerne. Vi sejler forbi Omaha og Utah Beach i Nordfrankrig og så anduver vi vores had/kærlighedshavn Cherbourg. Det var her den gamle motor fik dødsstødet; men det er også her vi føler os hjemme og "vores" chefmekaniker Gregory lever. I Gregory har vi fået en ven for livet, en ven, der følger os og vores motor og som gerne vil have mail fra os hvis der sker noget - det kan man da kalde service… |
|
|
|
|
||
|
|
||
