.
 
 
 
   

TILBAGE

     

11. kapitel - Alicante (Volvo Ocean Race)

     
Vel ankommet tog vi så ind til Alicante, var inde i "Volvo Ocean Race Village", rundt og kigge på udstillinger, prøve at arbejde med kaffemøller, kigge, undres og blive lidt imponerede. Hele feltet sejlede in-shore kapsejlads og vi kunne følge dem på storskærm. Endelig kom de ind efter dagens sejlads og der kom Ericsson 3 ind, og der står Stefan og arbejder, mange mennesker står bag afspærringen og kigger på, skipper råber "Hej Stefan"...og så sker det...Stefan smider hvad han har i hænderne, ned af skibet, over afspærringen, der trykkes hænder og kælderkonen får et par kys på kinden...et varmt, glædeligt og dejligt gensyn.

 

 
Vi får snakket lidt inden Stefan skal over for at debriefe sejladsen med sit team, og vi laver en aftale om at mødes et par dage senere for måske at drikke en øl sammen. Det skal lige siges at vi taler om at Stefan skal sejle jorden rundt i den måske mest prestigefyldte kapsejlads der går over en længere distance, han skal sige farvel til familie, tjekke de sidste ting inden starten går, og alligevel finder han tid til Sydkorset...det fortjener sgu' respekt.
Et par dage senere kommer vi ind igen, vi taler med Stefans kone over telefonen og så kommer han. Vi bliver præsenteret for hans søde kone, dejlige børn, hans bror og hans svigerinder. Trods det at hans søn kommer senere på aftenen og der skal vaskes og pakkes tøj til sejladsen, jamen så er der da tid til en øl og en snak inden vi må sige farvel.

Dagen efter kommer Chris herned, han vil sige farvel til Stefan og endnu engang tager Stefan sig tid til et varmt gensyn, en lille snak og et par gode ord. Er der noget at sige til at vores respekt for den mand er stor?? Vi synes det ikke...

Så er dagen kommet hvor sejladsen skal starte. Vi havde oprindeligt planlagt at være ude på vandet for at sige farvel; men vejret var dårligt og vi besluttede os for at være derinde tidligt om morgenen. Vi producerede desuden 2 bannere, det ene med dannebrog og ordlyden "Go Stefan Go" og det andet med "Sydkorset støtter E3". Straks vi kommer derind ruller vi dem ud og bliver fotograferet af næsten hele den forsamlede internationale verdenspresse, vi er på storskærm og mange kommer hen for at høre hvad der står, jo det er en succes der også bliver bemærket at Ericssons stand, nogle af de danske sejlere kommer ud med en knyttet næve, rart at mærke de kan lide vores støtte.
 

På havnen er der meget hurlumhej, de forskellige besætninger skal sige farvel til deres kære, og vi ser Stefan tage varmt afsked med sin kone, sine børn og sin familie...og pludselig kigger han op, ser os og kommer over og giver hele Sydkorsets besætning et kæmpe farvel knus og, da ærlighed jo varer længst må vi også indrømme at der var da et par hår der rejste sig og et par tårekanaler der blev brugt over den afsked; som søfolk kender vi jo det at sige farvel og er måske lidt mere rørstrømske, bløde end de fleste mennesker i den situation.

Mens vi står på kajen kommer den spanske konge Juan Carlos, der i øvrigt selv er en aktiv kapsejler for at ønske hele feltet en god tur ligesom feltet bliver velsignet af Alicantes biskop!!
Mens kongen går forbi på kajen kigger vi alle over mod ham og...Sydkorsets linselus bliver født i lige præcis det sekund...John gør sig stor og bred og dagen efter er han på forsiden af de spanske aviser sammen med kongen, skipper kan man også se, hvis man altså kender ham og har lidt god vilje; men John står der som et andet fyrtårn og stjæler næsten billedet..
Efter at kongen har givet hvert enkelt besætningmedlem et håndtryk, er der lige tid til det sidste farvel til deres familier...der bliver kysset og krammet, fældet en tåre eller to og så bliver feltet ellers sendt af sted en efter en.

  Først den russiske, så Delta Loyd, så Ericsson3 med Stefan ombord...vi står der med vores bannere og dannebrogsflag, Stefan ser dem, vinker og sender et par håndkys og så går hele besætningen under dæk og henter de nordiske flag frem og står der og vinker farvel til alle os inde på kajen - de nordiske flag ens i design, forskellige farver...jo dannebrog og norden er sgu' smukkest i modvind.
Så er det op på molen for at se starten. Startlinien ligger tæt på og vi kan følge det hele...starten går og...nej nej nej...Ericsson3 ligger i læ....skipper står og nærmest råber at de snart skal vende og...endelig...da han råber NUUUUUU...ja da sker miraklet, Ericsson3 går over stag og slår sig fri af den læ de var ved at blive parkerede i...pyha...godt skippers organ er så stort.
Efter at have sundet os et par dage kommer Tildes mor, Pernille ned sammen med sin kæreste Peter OG....Juliane, Tildes klassekamerat ude fra Øsby Skole. Uha hvor har Tilde glædet sig, både til at se sin mor og bonusfar; men så sandelig også til at se en jævnaldrende veninde. Tilde går jo rundt her blandt drenge og søfolk, og har "kun" sin bonusmor, Lone Kælderkone at snakke pigesnak med. Skipper må en gang i mellem minde Tilde om at hun er en 11 år gammel pige og ikke en søulk...især når bandeordene flyver ud af Tildes mund for lige at understrege dette og hint. Men dejligt at få besøg hjemmefra, rugbrød, danske smøger, aviser og blade, ja selv Landmandsavisen er interessant...lidt sladder og så naturligvis en mor, en glad pige og en dejlig veninde. Dagene går hurtigt; men Tilde nyder at have besøg af Juliane, de hygger sig ved stranden sammen med mor og Peter, holder tøseslapperas og Tilde nyder at vise Sydkorset frem, for nu er der nogen i klassen der præcist ved hvad Tilde snakker om, når hun fortæller om dagligdagen på skibet. Pludselig er dagene gået, Tilde og Juliane har begge nydt at være sammen, der er blevet fejret fødselsdag for Pernille, undervist lidt i guitar, lavet lektier, snakket og og og....afskedens time er indtruffet, der bliver sagt farvel, hjertet mærkes lidt tungt i brystet; men lige pludselig er det februar og så tager Tilde hjem til mor, Peter, Juliane og alle de andre i Øsby.

I skrivende stund ligger vi ved Gibraltar og venter på godt vejr, feltet i Volvo Ocean Race er cirka 1000 sømil fra Cape Town i Sydafrika, Ericsson3 ligger enten på en anden eller en tredje plads og hvilket drama...her på Sydkorset jubler vi når det kører for dem...er bekymrede når de er ved at blive overhalet...men vi tror på dem og vi tror på Stefan, følger dem intenst, gennemgår en situationsrapport 2 gange om dagen, ja det er næsten som at være der selv...

Til alle jer derhjemme, det er Ericsson3 i skal støtte...send jeres gode tanker til dem...bed de guder i tror på om godt kapsejladsvejr til dem og lad os så se om ikke vi kan fejre dem når de kommer til Göteborg..."Go Stefan Go"
     

TILBAGE